Klientudtalelser
Herunder kan du læse korte historier og oplevelser fra klienter der har været igennem et terapiforløb hos mig.
“Jeg har igennem en svær periode i mit liv gået i terapi hos Kresten. Det at være i min proces sammen med et menneske der møder mig med den respekt, rummelighed og empati som Kresten gør, har for mig betydet at jeg har følt mig meget tryg. Derved har jeg haft de bedste vilkår for at være maksimalt ærlig overfor både mig selv og Kresten undervejs og det har været afgørende for udbyttet af min proces. Kresten er utrolig nærværende og med- og modspillende på en ærlig og kærlig måde, som har gjort og gør mig godt. Kresten kommer ikke med færdige løsninger, men er heller ikke uden holdninger og det kan jeg lide! Jeg gik efter en terapeut som kunne “holde mig vågen” med både teori, praktik og filosofiske betragtninger og det fik jeg hér! Jeg har lært meget om mig selv, om samspillet med andre mennesker og livet, og om hvordan jeg kan tage bedre vare på mig selv igennem min svære periode og generelt og jeg har fået en fantastisk støtte dertil.”
[Udtalelse fra tidligere klient]
“Jeg har været igennem et terapiforløb hos Kresten. Da jeg startede i terapi, havde jeg det rigtigt dårligt. Jeg havde været hos lægen, da jeg mente at det muligvis var en depression der havde ramt mig. Lægen mente ikke at det var tilfældet, men denne information gjorde hverken mit humør eller mit generelle livssyn mere positivt. Da jeg første gang kom hos Kresten, var jeg helt nede i kulkælderen, jeg græd meget og vekslede imellem voldsom indre vrede og modløshed. Kresten gav mig i terapien en del værktøjer jeg kunne arbejde med. Disse kombineret med samtaler åbnede mine øjne i forhold til hvad det var der hindrede mig i at leve det liv jeg drømte om. Jeg føler, at jeg har fået en større selvindsigt og mit gode humør tilbage. Jeg er blevet bedre til at håndtere, og mere bevidst, omkring mit reaktionsmønster og føler at jeg har lært mig selv at kende på ny. Jeg kan på det varmeste anbefale Kresten som terapeut og vil ikke selv tøve med at benytte ham igen.”
[Udtalelse fra tidligere klient]
“Jeg har haft meget stor glæde af samtaleforløb hos Kresten Kay. Samtalerne skabte på mange måder et rum, som jeg kunne søge ly i. Et rum med stort nærvær, empati og respekt. Under samtalerne udviklede jeg stor tillid til Kresten og kunne sænke paraderne og italesætte de ting, jeg ellers har svært ved at dele med andre. På samme måde var det udviklende for mig at opleve, at jorden ikke gik under, når jeg fortalte om de sider af mig selv, som jeg egentlig skammer mig over i mange andre sammenhænge. Jeg blev mødt med meget stor forståelse, omsorg og respekt. Det satte gang i en udvikling, hvor jeg har fået modet til at være mere ærlig omkring min følsomhed og usikkerhed over for andre i mine nære relationer – En udvikling, som har styrket mig uendeligt meget og givet mig et langt mere ærligt og oprigtigt forhold til andre mennesker. Igennem mit samtaleforløb hos Kresten erfarede jeg samtidig, at følsomhed transformeres til en styrke, hvis den bliver respekteret og behandlet med omsorg og overbærenhed. Jeg fik stor indsigt i mine handlemønstre og de krav, jeg stiller til mig selv. Jeg blev samtidig mere bevidst om, hvordan jeg bedst indretter mit liv på en måde, som imødekommer og respekterer de forskellige sider, som jeg har.”
[Udtalelse fra tidligere klient]
“Jeg er 28 år gammel og har i mange år været bevidst om essensen af min tristhed og at min dag til dag overlevelsesteknikker, hvor jeg rodet mig ud i mere ulykkelige situationer for ikke at føle indre smerte i nuet, på ingen måde var løsningen. Men i stedet havde jeg brug for nogle redskaber til at få større indsigt i mine mønstre, og se og arbejde med det som virkelig gjorde ondt, og det hjalp du mig med.I terapien med dig fik jeg et frirum til at være mig, med alt hvad det indebar. Jeg følte mig for første gang i livet accepteret og rummet som mig og det gav mig styrken til at arbejde mere intenst og længere ind i det ubevidste.”
[Udtalelse fra tidligere klient]
“Det har været en fornøjelse og enormt lærerigt at gå til terapi hos Kresten. Jeg har fået aha-oplevelser og en indsigt og styrke til at vælge mig selv, sige fra og gøre noget ved de ting som gør mig ked af det. Sidst men ikke mindst er jeg blevet opmærksom på, at jeg faktisk har de mest kærlige mennesker omkring mig, og hvor er jeg heldig at have personer i mit liv som elsker mig 100%! Det er måske kun 2 personer – men det er så stort.”
[Udtalelse fra tidligere klient]
”Jeg har gået i terapi hos Kresten igennem et år af mit liv. Det er et år hvor jeg har lært at mærke mine behov, og vælge de ting til i mit liv, som jeg synes er værdifulde. Kresten har været enormt støttende og omsorgsfuld, når jeg har haft det svært, og har lært mig at passe på mig selv. Samtidig har han turde skubbe til mig, så jeg har opnået nye erkendelser.”
[Udtalelse fra tidligere klient]
“Vi havde problemer i ægteskabet, var ligesom vokset fra hinanden. Vi har været gift i 8 år og kendt hinanden i lidt over 9 år. Hverdagen var blevet kedelig og kærlighedsløs. Små ligegyldige ting fyldte alt for meget og vi havde svært ved at samarbejde om familielivet. Faktisk var var det svært for mig at se, at vi havde en fremtid sammen.
Men min kærlighed til min mand (som trods alt var der) og et ønske om at holde familien samlet, fik os til at søge Krestens ekspertise. Efter 5 besøg hos Kresten er meget ændret. Vi er begyndt at kysse hinanden godnat igen, skænderierne er blevet færrer og respekten er ved at vende tilbage. Og ikke mindst glæden.
Vi har stadigvæk meget arbejde at gøre. Som et puslespil der lægges stille og roligt. Men vi føler vi igen er på rette kurs. En kæmpe tak til dig Kresten, for din hjælp.”
[Udtalelse om parterapi]
“Language and culture are complicated things. But experiences are shared, one human being to another. Kresten heard me. The words I shared with Kresten were in English, and he heard me, in the most profound way a person can be heard. Because sometimes the words we speak, the words we struggle to speak, are not a matter of language and culture. Kresten has a personal and professional talent for listening, as a psychotherapist, as an adult, and as a human being. It’s an ability I deeply respect, trust, and have learned much from. I have no doubt others will, too…”
[Udtalelse fra tidligere klient]
“Jeg er sikker på, at jeg aldrig var nået der til hvor jeg er i dag, uden mine samtaler med dig. Da jeg virkelig har fået sat mange ting i perspektiv og lært meget om mig selv og mine måder at handle på i forskellige situationer. Så jeg vil sige dig mange tak for din rummelighed og forståelse og, at du har fået mig til at føle mig godt tilpas, selv når vi har berørt meget, for mig, følsomme emner.“
[Udtalelse fra tidligere klient]
“Vi vil meget gerne sige TAK for din store hjælp, og de redskaber vi har fået med.
Vi har begge følt at du har været med til at gøre vores kommunikation og forståelse for hinanden meget bedre. Tak for din blide, rolige og rare måde at være på!”
[Udtalelse om parterapi]
Om supervision
Herunder kan du læse udtalelser om mit arbejde som supervisor.
”At gå i supervisionen hos Kresten bevirker at jeg får klarhed over mine dilemmaer, jeg føler, at jeg får professionel hjælp på et personligt og højt fagligt niveau. Krestens udgangspunkt har rod i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi, hvilket jeg oplever, giver dialogen og eftertænksomheden plads. Desuden er det inspirerende for mig, at Kresten gør brug af gruppens erfaringer under supervisionen, det har bevirket, at jeg er mere aktiv i mine refleksioner når andre får supervision”.
[Lone Heiberg, Psykoterapeut MPF]
“Min erfaring med Kresten som supervisor er, at han er skarp, empatisk og allervigtigst, rigtigt god til at holde den røde tråd på en afbalanceret måde. Det gør at en supervision med Kresten ofte vil forløbe på en rolig måde, hvor han på bedste vis hjælper supervisanden til at håndtere eventuelle svære følelser, finde nye perspektiver og handlemåder. Jeg kan kun anbefale Kresten som supervisor.”
[Peter Kofoed, Supervisor, uddannelsesleder og konsulent]
“Krestens både skarpe og milde øjne giver nye refleksioner og muligheder i min rolle som psykoterapeut. Jeg har været i et længere supervisionsforløb og kan kun anbefale det.”
[Tidligere supervisand]
Om mindfulness
Herunder kan du læse udtalelser om undervisning i mindfulness og meditation.
”Hvor var det godt at blive introduceret til mindfulness. Jeg fik virkelig en oplevelse – en meget nærværende oplevelse! Det var rart at mærke, hvordan jeg blot med nogle enkle øvelser kan komme ned i tempo og væk fra alle tankerne. Uden at afsløre for meget for andre kursister, så var der særlig én øvelse, som gjorde stort indtryk på mig og som hjælper mig til at være mere nærværende og som har gjort mig mere opmærksom – jeg smager verden på en helt ny måde nu. Tak for et godt kursus.”
[Udtalelse fra kursist]
”Kresten, din undervisning omkring mindfulness og den måde du afviklede det på var efter min personlig vurdering til en 12´er med pil op”
[udtalelse fra kursist]
”I forhold til undervisningen i mindfulness er jeg ikke et sekund i tvivl om at Kresten er en mand, der lever det ud i sit personlige liv. Det inspirerer mig til at begynde at bruge de værktøjer jeg fik ved kurset.”
[Udtalelse fra kursist]
”Jeg har faktisk brugt en af de øvelser i dagligdage. Det at være total opmærksom i forhold til at lave en kop kaffe og dernæst drikke den med total opmærksomhed….Wauw siger jeg bare…What a difference!”
[Udtalelse fra kursist]
Fra fagfolk
Herunder kan du læse referencer fra fagfolk jeg har arbejdet sammen med.
”Jeg kender Kresten Kay fra vores nære relation i over 12 år. Både som Krestens underviser og supervisor har jeg set ham arbejde terapeutisk og kan oprigtigt anbefale ham. Han er nærværende, empatisk, kreativ og intelligent. Samtidig har han en intuitiv fornemmelse af hvad andre menneskers symptomer handler om. Både teoretisk og åndeligt ser jeg Kresten som den fødte terapeut.”
[Lise Peetz-Schou, Cand.psych.aut.]
“Jeg kender Kresten Kay som en professionel, medlevende og indsigtsfuld terapeut, som med respekt og ligeværd støtter mennesker i deres personlige arbejde. Med Kresten som terapeut er du helt sikkert i gode hænder.”
[Claus Lindgren, Ejer af LINDGREN+]
“Kresten har altid udmærket sig ved en udpræget empati og fin intuition koblet med stor viden og interesse for de forskellige aspekter og vinkler i en psykoterapeutisk situation. Jeg anser Kresten for at være en endog meget kompetent terapeut, som jeg gerne anbefaler.”
[Hanne Brit Aagaard, Cand.psych.aut.]
“Kresten er en nærværende, engageret terapeut, som med stor omsorg bidrager til løsning af livsopgaven.”
[Peter Kongshaug, Psykoterapeut MPF]
“Jeg kan på det varmeste anbefale Kresten til dig som søger en terapeut der er dygtig, nærværende, indlevende og meget medmenneskelig.”
[Gitte Schmidt Pedersen, Sygeplejerske]
“Jeg oplever Kresten, som en dygtig og kompetent sparrings- og samarbejdspartner, samt kollega. Han fremtræder som et åbent og imødekommende menneske. Han er god til at etablere en tillidsfuld og befordrende kontakt til borgerne. Som psykoterapeut besidder Kresten mange gode og uovertrufne kvaliteter. Jeg oplever, at han på en nærværende måde, møder den enkelte med accept og forståelse på hans egen blide og indfølende måde. Derudover har han øje for såvel helhed som detaljer i processerne med sine borgere. Flere af vores borgere på CSL, er glade for at tale med Kresten, og jeg oplever, at han får bragt dem videre i et godt og konstruktivt forløb.”
[Maria Louise Holm, Psykoterapeut / Socialrådgiver]
“Det er en fornøjelse, at arbejde sammen med Kresten. Han er en god sparringspartner, der forstår at give konstruktiv feedback. Hans rolige natur gør at man føler sig tryg og imødekommet. Som terapeut er han velfunderet og god til at stille de rigtige spørgsmål, så du får en følelse af, at blive set og hørt.”
[Charlotte Lehde, Sundhedsvejleder]