Mindfulness

Mindfulness handler om at være opmærksom på det, der sker, mens det sker. Ikke som en særlig tilstand, der skal opnås, men som en måde at være til stede på. Opmærksomheden rettes mod det, der er her og nu – tanker, følelser, kropslige fornemmelser og sanseindtryk – uden at forsøge at ændre eller vurdere det.

I en hverdag præget af tempo og mange indtryk bevæger opmærksomheden sig ofte væk fra det, der faktisk foregår. Vi kan være optaget af det, der allerede er sket, eller det, der endnu ikke er sket. Mindfulness kan være en måde at vende tilbage til det aktuelle øjeblik og skabe en større kontakt til det, vi oplever.

I psykoterapi kan mindfulness støtte processen ved at skabe en mere direkte forbindelse til oplevelsen. I stedet for kun at tale om det, der er svært, kan der opstå en mulighed for at være i det – i et tempo, hvor det kan mærkes og undersøges. Det kan give en anden form for forståelse, som ikke kun er baseret på tanker, men også på erfaring.

Mindfulness indebærer en særlig kvalitet af opmærksomhed. Den er åben, nysgerrig og ikke-dømmende. Det betyder ikke, at alt opleves som behageligt, men at det, der er, får lov til at være der, som det er. Også det, der kan være uroligt, uklart eller ubehageligt.

I arbejdet med mindfulness kan opmærksomheden for eksempel rettes mod åndedrættet, kroppen eller lyde i omgivelserne. Det er ikke øvelser i sig selv, der er afgørende, men den måde, opmærksomheden er til stede på. Når opmærksomheden vandrer, hvilket den naturligt gør, bringes den roligt tilbage igen.

Relationen til egne tanker og følelser kan ændre sig gennem denne praksis. I stedet for at blive opslugt eller overtaget af det, der opstår, kan der gradvist opstå en større afstand og klarhed. Tanker kan ses som tanker, og følelser som følelser – uden at de nødvendigvis behøver at definere hele oplevelsen.

Mindfulness handler ikke om at slippe af med ubehag, men om at ændre forholdet til det. Når der er plads til oplevelsen, kan den begynde at bevæge sig. Det kan skabe en større fleksibilitet og en oplevelse af, at man ikke er fastlåst i bestemte reaktionsmønstre.

I terapien kan mindfulness integreres som en del af samtalen eller som konkrete øvelser. Det kan være korte øjeblikke af stilhed, opmærksomhed på kroppen eller en undersøgelse af det, der sker i kontakten. På den måde bliver mindfulness ikke noget adskilt fra livet, men en del af den måde, vi er til stede på.

Over tid kan arbejdet med mindfulness styrke evnen til selvregulering og nærvær. Det kan blive lettere at mærke egne grænser, behov og reaktioner. Samtidig kan det skabe en større ro og stabilitet i mødet med det, livet bringer.

Mindfulness er ikke en metode med et bestemt mål, men en praksis. En måde at være i kontakt med sig selv og verden på. Når opmærksomheden får lov til at være til stede, som den er, kan der opstå en form for klarhed. Ikke fordi alt bliver enkelt, men fordi det bliver tydeligere, hvad der er.